Mohair deler alle de gode egenskaber, som vi kender fra uld: Den er varm, smuk og kan absorbere fugt, hvilket gør den behagelig at have på. Tilia et fint kamgarn spundet og børstet garn.
Mohair kommer fra angorageden, og fibrene er mere skinnende og lidt stærkere end uldens. Mohair optager farve ekstraordinært godt - og det danner grundlag for alle de fine farver, der findes i Tilia. Silke har igennem årtusinder været en af vores mest eftertragtede tekstilfibre. Den er blank, smuk, stærk og utroligt behagelig at have på. Kombinationen af glans fra Mohair og den bløde, blanke Mulberrysilke giver det fine, bløde og skønne Silk Mohair kaldet Tilia fra Filcolana.
- Spundet og børstet af 70 % super kid mohair, 30 % mulberrysilke
- Løbelængde: 25 g = 210 m
- Strikkefasthed pind 2-4 mm 18-28 masker = 10 cm
- Håndvaskes ved 30 grader og liggetørre. Der må kun benyttes uldvaskemiddel
Tilia kan strikkes som to-tre tråde på pind 4-5 mm og er rigtig god som følgetråd til andre garner. Strikkefastheden som følgetråd afhænger naturligvis meget af, hvilket garn du strikker samme med.
Filcolana har lavet en række gratis strikkeopskrifter i samarbejde med dygtige designere. Se også vores side med gratis opskrifter
Vær opmærksom på at vi ikke kan garantere, at farven på garnet er helt identisk med billedet på din skærm, da farven kan fremstå forskellig fra skærm til skærm.