Strikkevideoer, tips og teknikker
Hjælpevideoer til Strikkehjørnets opskrifter:
Ret i forreste og bageste maskeled - Spejlvendt
Udtagning med vrang i forreste og ret i bageste maskeled
Her kommer der flere videoer med strikketips og teknikker.
Strik der trækker skævt
Har du oplevet at strikke det fineste glatstrik på rundpind, blot for at konstatere, at det trækker skævt og ligner en stor spiral... Øv... Nogle garner er mere tilbøjelige end andre til at trække skævt, blandt andet er hørgarn kendt for at have tendens til det. Det er dog ikke kun et spørgsmål om hvilket materiale, garnet er lavet af. Flere andre faktorer kan også spille ind. Hvordan er garnet spundet, og hvordan snos garnet, mens du trækker det fra nøglet, hvor tæt er strikkefastheden, hvordan er din trådspænding, strikker du med et følgegarn eller i mønsterstrik...
Hvis du har problemer med at dit projekt trækker skævt, kan det nogle gange være en fordel at trække garnet fra midten af nøglet. Andre gange er man nødt til at bruge garnet til at strikke frem og tilbage, hvor der sjældnere er problemer med at projektet bliver skævt. Eller garnet kan kun strikkes rundt, hvis du bruger en følgetråd.
Men din personlige strikkestil kan altså også påvirke udfaldet. Så det, der virker for den ene strikker, virker ikke altid for en anden.
Strik er et fint håndværk, og hver strikker har sin egen stil, som viser sig forskelligt i forskellige garner.
Det er efter min mening med til at gøre strik så fascinerende :)