Terazzo Neck – Strikkehjørnet Mariager

Terazzo Neck

45,00 kr

NB. Denne opskrift sælges kun trykt. Ønsker du at købe opskriften som PDF fil, bedes du gøre det hos www.petiteknit.com.

Terrazzo Neck strikkes fra rygstykket op mod skuldrene og ned over forstykket. Der strikkes en åbning til hovedet, hvor masker samles op til rullekraven. Terrazzo Neck er formet som firkant på ryggen og som et trapez fortil.

I opskriften anvendes teknikkerne italiensk opslag og italiensk aflukning.

Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden.

Størrelser: XS/S (M/L)

Mål: Længde: 42 (45) cm (uden rullekrave), skulderbredde: ca. 40 (42) cm

Strikkefasthed: 17 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

20-22 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 dr vr) på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed til rullekraven)

Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40 cm og 60 cm eller 80 cm)

Materialer: 250 (250) g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) strikkes sammen med 50-75 (75) g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 212 m) 

Terrazzo Neck er her strikket i Peruvian Highland Wool (Marzipan) fra Filcolana og Silk Mohair (farve 0) fra Isager Yarn.

Varen er tilføjet. Fortsæt med at shoppe fortsæt med at shoppe eller gå til indkøbskurven Strikkekurv .