London Bluse har fint strukturmønster og pufærmer
London Blusens kalvekrøs

London Bluse

Pris
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

London med Kalvekrøs og Pufærmer er en gratis opskrift fra Filcolana.
Design: June Thomsen // Yarnloversnet

Blusen strikkes rundt nedefra og op. Først strikkes italiensk opslagning med restegarn og dernæst kroppens ribkant. Herefter strikkes der mønsterstrik op til ærmegabene, hvor arbejdet deles til krop og ærmer, og delene strikkes færdig hver for sig. På forstykket strikkes kalvekrøsflæserne på, inden der lukkes af til halskant. Skuldrene strikkes sammen, og derefter strikkes der masker op til halskanten, der strikkes i rib og lukkes med italiensk aflukning. Ærmerne strikkes ligeledes rundt nedefra og op; først med italiensk opslagning, dernæst mønsterstrik og senere med aflukninger til ærmekuppel. Ærmerne sys i ærmegabene. Til sidst strikkes der masker op til en dekorativ slipseknude.

Download opskrift: London med Kalvekrøs og Pufærmer

Del gerne billeder af dit strik på Instagram - det vil glæde os, at du tagger  med #strikkehjoernetmariager #filcolana #filcolanaalva #filcolanatilia

Størrelser: XS  (S)  M  (L)  XL  (2XL)  3XL

MÅL

Brystvidde: 90  (96)  102  (108)  120  (132)  138 cm
Overvidde: 80-90  (91-96)  97-102  (103-108)  109-120  (121-132)  133-138 cm
Fuld længde: 53,5  (55)  56  (58)  59  (60)  60 cm (målt midt bag uden halskant)
Ærmelængde: 47  (48)  49  (50)  52  (52)  52 cm (målt fra ærmegab)

Vejledende pinde: Rundpind 4,5 og 5 mm, 40-60 cm Strømpepinde 4,5 og 5 mm til ærmer (kan udelades, hvis der strikkes magic loop på lang rundpind) 2 stk strømpepinde 4 og 4,5 mm til flæser

Strikkefasthed: mønsterstrik 20 masker og 28 pinde på pind 5 mm = 10 x 10 cm. Rib 28 masker på pind 4,5 mm = 10 cm

Strikkeprøven er målt efter vask og udspænding. Pindetykkelsen er kun vejledende. Har du flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde, har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde

Garnforslag: 125 (125) 150 (175) 200 (225) 250 g Alva fra Filcolana strikkes sammen med 125 (125) 150 (175) 200 (225) 225 g Tilia fra Filcolana. Kalvekrøsen strikkes med 1 tråd Tilia fra Filcolana

 

Måske du også kan lide disse