Benedikte Top er en stroptop med hulmønster, som strikkes efter diagrammet sidst i opskriften. Den er med V-hals og smal perlerib-kant i bunden. Der strikkes rundt på rundpind, nedefra og op. Dernæst strikkes ryg og de to forstykke-dele hver for sig, og til sidst samles der op til stropperne, der også har et fint hulmønster. Den færdige top krymper ca. 3 cm efter vask, så derfor er opskriften tilpasset dette. Overvidde og hel længde er mål efter vask.
Download opskrift: Benedikte Top
Del gerne billeder af dit strik på Instagram - det vil glæde os, at du tagger med #strikkehjoernetmariager #cewec #ceweccph #yarnbycewec
Størrelse: (S) M (L) XL
Overvidde: 84 (94) 106 (116) cm
Længde: 54 (56) 58 (60) cm
Garnforslag: CEWEC Papyrus (50 g = 120 m)
Garnforbrug: 200 (200) 250 (300) g svarende ca til 4 (4) 5 (6) nøgler
Vejledende pinde: Rundpind nr. 3 og 4
Strikkefasthed: 18 m x 35 p på p nr. 4 i mønstret = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pind