Beate T-shirt strikkes i den lækre CEWEC Jazz (50% bambus og 50% bomuld) og er en bluse med hulmønster, som strikkes efter diagrammet sidst i opskriften. Den er ens for og bag. Har høj rib i bunden, korte ærmer og rundt bærestykke. Der strikkes nedefra og op. Først strikkes kroppen op til ærmegabene, dernæst ærmer, og til sidst samles det hele i bærestykket. Hulmønsteret trækker strikken sammen, men kan efterfølgende, når den er skyllet op, trækkes i facon igen.
Download opskrift: Beate T-shirt
Del gerne billeder af dit strik på Instagram - det vil glæde os, at du tagger med #strikkehjoernetmariager #cewec #ceweccph
Størrelse: S (M) L (XL) XXL
Overvidde: 90 (100) 110 (120) 130 cm
Længde: 56 (58) 64 (66) 69 cm
Garnforslag: CEWEC Jazz (50g = 132 m)
Garnforbrug: 300 (300) 350 (400) 450 g, svarende til 6 (6) 7 (8) 9 ngl
Anbefalet pind: rundpinde 3 og 4 mm
Strikkefasthed: 22 m x 29 p på p nr. 4 i hulmønster = 10 x 10 cm
Pindetykkelsen er kun vejledende. Hvis du har flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde. Har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde.