NB. Dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF skal du købe den hos: www.petiteknit.com
Balloncardigan er en kort cardigan med ballonærmer, der understreges af en tætsiddende ribkant ved håndleddet. Balloncardigan strikkes oppefra og ned. Den lukkes fortil med knapper, og knapstolperne strikkes i et med resten af cardiganen – der er dermed ingen montering. Balloncardigan er en kort model og egner sig godt til højtaljede bukser eller nederdele.
Størrelsesguide
Balloncardigan strikkes med ca. 15 cm ekstra vidde/bevægelsesrum i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst.
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Overvidde: 100 (106) 111 (116) 123 cm
Længde midt bag: 51 (53) 55 (56) 58 cm
Strikkefasthed: 21 masker x 29 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (80-100 cm), strømpepinde 4 mm
Materialer: 250 (300) 300 (300) 350 g Arwetta fra Filcolana (50 g = 210 m) sammen med 125 (150) 150 (150) 175 g Silk Mohair fra Isager (25 g = 212 m) eller 125 (150) 150 (150) 175 g Månestråle fra CaMaRose (25 g = 200 m), 4 knapper (ø = 20 – 25 mm)
Vi giver dig besked, når dette produkt er tilbage på vores lager.
Varen er tilføjet. Fortsæt med at shoppe fortsæt med at shoppe eller gå til indkøbskurven Strikkekurv .