Novice Cardigan Junior Mohair for de 6-14 årige
Novice Cardigan Junior Mohair - lun og lækker til en kølig sommerdag

Novice Cardigan Junior - Mohair Edition

Pris 55,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

10 kr. i rabat ved samtidig køb af garn
NB – dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor, at du køber garn samtidig. Ved køb af opskriften uden garn tager vi et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Gebyret er allerede inkluderet i prisen, og hvis du også køber garn, fratrækker vi automatisk gebyret.
Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com.

Novice Cardigan Junior – Mohair Edition strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke ribben i halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Cardiganen strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Kroppen strikkes frem og tilbage, mens ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop teknik.

Novice Cardigan Junior – Mohair Edition har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire pinde jævnt fordelt på bærestykket.

Opskriften er skrevet i et begyndervenligt sprog uden forkortelser. På www.petiteknit.com finder du hjælpevideoer til alle trin i opskriften.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Størrelser: 6-7 (7-8) 8-10 (10-12) 12-14 år

Cardiganens overvidde: 77 (80) 83 (87) 90 cm

Længde: 46 (47) 48 (50) 52 cm målt midt bag

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm med to tråde silk mohair = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 og 4 mm (80 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm (med mindre der strikkes med Magic Loop-teknik)

Garnforslag: 150 (150) 175 (175-200) 200 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) eller Månestråle fra CaMaRose (25 g = 200 m). Bemærk, at der strikkes med to tråde samtidig og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug.

Tilbehør: 8 (8) 8 (9) 9 knapper (ø = 13-15 mm)

Sværhedsgrad: ★ (1 ud af 5).