Sommer Vibe Top i fint hulmønster og i glade sommerstriber
Sommer Vibe Top i ensfarvet
Sommer Vibe Top med kontrastfarve giver det fine hulmønster et helt andet udtryk

Sommer Vibe Top

Pris 40,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

SOMMER VIBE TOP er en enkel top med et meget enkelt mønster, der består af retpinde på både retsiden og vrangsiden. Udover retmasker består mønsteret af 3 masker, der strikkes ret sammen, og der slås om pinden. Mønsteret ser avanceret ud, men er enkelt at strikke. Konstruktionen er også meget enkel og består af to stykker der syes sammen. I opskriften er både et diagram og en beskrivelse pind for pind. 

Sommer vibe top strikkes oppefra og ned og kan på den måde forlænges eller afkortes efter ønske. Det angivne garnforbrug er dog til toppene på billedet med de angivne mål. Toppen er både fin i flere farver, ensfarvet (den lyseblå) eller med en kontrastfarve (den råhvide med den blå stribe).


Toppen strikkes i ØKOLOGISK SOMMERULD (70 % merinould og 30 % bomuld), men kan også strikkes i PIMA BOMULD (100 % bomuld) eller YAKU (100 % merinould) .

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Dette er en trykt opskrift, og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF, kan du købe den hos CaMaRose.dk.

_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL.

Toppens færdige mål: 

Den færdige tops brystmål: Ca. 82 (90) 98 (106) 114 (122) 130 cm.

Den færdige tops længde: Ca. 50 cm.

Garnforslag: ØKOLOGISK SOMMERULD (50 g = 230 m) fra CaMaRose.

Garnalternativ: PIMA BOMULD (50 g = 200 m) eller YAKU (50 g = 200 m) fra CaMaRose.


Vejledende garnforbrug: 500 g svarende til 10 nøgler i alt.

Garnforbrug ØKOLOGISK SOMMERULD 
Farve 1: 100 g svarende til 2 nøgler
Resterende farver/striber: 50 g svarende til 1 nøgle af hver (gælder alle størrelser) 

Garnforbrug PIMA BOMULD ensfarvet:
200  (250)  250  (250)  300  (300)  300 g svarende til 4  (5)  5  (5)  6  (6)  6 nøgler 

Garnforbrug i PIMA BOMULD til top med kontrast stribe:
Farve 1 (bundfarve): 200  (250)  250  (250)  300  (300)  300 g svarende til 4  (5)  5  (5)  6  (6)  6 nøgler 

Farve 2 (kontrastfarve): 50 g svarende til 1 nøgle (gælder alle størrelser).

Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 3 (80 cm).

Vejledende strikkefasthed: Ca. 30 m x 36 p = 10 x 10 cm i mønster på pind nr. 3. 


Før du går i gang med selve toppen, er det vigtigt at du strikker en strikkeprøve! Dette er vigtigt, da mønsteret trækker sig meget sammen, og garnet først folder sig rigtig ud, når det er blevet skyllet op. Det kan derfor være svært at finde det rigtige mål, hvis du undlader at strikke denne prøve! Garn til strikkeprøven er indberegnet i garnforbruget!

Måske du også kan lide disse