Har du nogensinde kigget misundeligt på en lækker sweater i mange farver - spraglet eller fint afstemt tone i tone?
Måske har du ikke rigtig kunnet overskue at gå i gang på egen hånd, for hvordan skal man egentlig gribe det an...
Kom med til en hyggelig aften i Strikkehjørnet, hvor du kan få inspiration til at skabe dit eget unikke strik og samtidig få brugt nogle af dine rester.
Der vil blive vist forskellige teknikker med flerfarvestrik, knuder, striber og mønstre.
Mette Prip har undervist på adskillige hækle- og strikkekurser gennem årene, primært i Aalborg. Mette vil med godt humør hjælpe os i gang :)
Medbring strikkepinde og garnrester, gerne i forskellige kvaliteter, og fortvivl ikke, hvis du ikke har et spændende restelager - der er mulighed for at købe både sjove og effektfulde garner og farver i løbet af aftenen.
Kurset afholdes i Strikkehjørnet, Østergade 14B, 9550 Mariager, torsdag den 14. september 2023, kl. 18:30-21.