Marble Sweater – Strikkehjørnet Mariager

Marble Sweater

45,00 kr

NB - Dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF skal du købe den hos: www.petiteknit.com

 

Marble Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på bærestykket. Halskanten strikkes ned, og der strikkes vendepinde i nakken for at lave halsudskæring.

Størrelsesguide

Marble Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL 

Sweaterens overvidde: 107 (109) 113 (118) 129 (138) 149 (158) 167 cm

Længde: 57 (58) 63 (65) 67 (70) 73 (75) 78 cm (midt bag uden ombukket halskant)

Strikkefasthed: 9 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 10 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 10 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 10 mm

Garnforslag 1: 550 (550) 600 (650) 700 (750) 850 (950) 1000 g Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) med dobbelttråd eller to forskellige farver strikkes sammen med 75 (75) 75 (100) 100 (100) 125 (125) 150 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller 75 (75) 75 (100) 100 (100) 125 (125) 150 g Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m) 

Hvis du vælger at strikke to forskellige farver Snefnug, skal du bruge den halve garnmængde i hver farve.

Garnforslag 2: 900 (900) 1000 (1050) 1150 (1200) 1350 (1500) 1500 g Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m) med tre tråde eller tre forskellige farver strikkes sammen med 75 (75) 75 (100) 100 (100) 125 (125) 150 g Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m) 

Varen er tilføjet. Fortsæt med at shoppe fortsæt med at shoppe eller gå til indkøbskurven Strikkekurv .