Louisiana Sweater er kort og sidder tæt
Louisiana Sweater

Louisiana Sweater

Pris 45,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

Louisiana Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på bærestykket. Halskanten, der strikkes i rib, ombukkes og strikkes ned. Louisiana Sweater har et kort, feminint snit. Ærmerne afsluttes af en tætsiddende rib. Du kan med fordel benytte teknikken italiensk aflukning langs ribkanterne på ærmer og krop.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram. Det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

NB. Dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com

Størrelsesguide

Louisiana Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 104 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 14 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Sweaterens mål:

Overvidde: 100 (104) 110 (114) 124 (132) 138 cm

Længde: 53 (54) 56 (58) 58 (60) 62 cm (inkl. ombukket halskant)

Ærmelængde: 41 (42) 43 (43) 43 (44) 44 cm

Strikkefasthed: 10 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 9 mm i to Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) = 10 x 10 cm

Lav en strikkeprøve for at finde den pind, der giver den rigtige strikkefasthed, inden du går i gang med sweateren.

Vejledende pinde: Rundpind 8 mm (40 og 80 eller 100 cm), rundpind 9 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm)

Materialer: 400 (450) 450-500 (500) 500 (600) 650 g Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelttråd, og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug

Måske du også kan lide disse