Ingrid Sweater har de flotteste rapporter.
Ingrid Sweater er let oversize
Ingrid Sweater har næsten turtleneck, smukke rapporter og er let oversize

Ingrid Sweater

Pris 50,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

Ingrid Sweater strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, som også formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Skuldrene samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt fra opsamlede masker i ærmehullet. Ingrid Sweater strikkes med strukturstrik, der består af tre forskellige mønstersegmenter. Mellem hver af disse strikkes et segment med hulmønster.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram. Det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

NB. Dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com

Størrelsesguide

Ingrid Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 112 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 22 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Sweaterens overvidde: 104 (112) 116 (120) 128 (136) 152 (160) 168 cm

Længde: 56 (58) 60 (63) 65 (67) 68 (69) 70 cm

Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe.

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 4 mm og strømpepinde 3,5 mm

Garnalternativ: 500 (550) 600 (600-650) 650-700 (700-750) 800 (850-900) 900 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) eller 350-400  (400)  400-450  (450-500)  500  (500)  550  (600)  650 g KK Pure Organic Wool fra Karen Klarbæk (50 g =150 m) eller 300-350 (350) 350-400 (400-450) 450 (450) 500 (500-550) 550 g Pernilla fra Filcolana (50 g = 175 m) strikkes sammen med 125 (125-150) 150 (150-175) 175 (200) 200 (200-225) 225 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) 


Måske du også kan lide disse