Fortune Sweater har fint kløvermønster og trekvart-ærmer

Fortune Sweater

Pris 45,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

Fortune Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger, og ærmerne har trekvart længde. Der strikkes i glatstrik med kløvermønster. Halsens ribkant strikkes først og lægges dobbelt, idet den strikkes sammen. Herefter strikkes vendepinde med vendinger på forstykket for at danne halsudskæring. Samtidig med vendepinde og raglanudtagninger strikkes kløvermønsteret også – vær omhyggelig med at få kløvermønsteret placeret korrekt, så det bliver symmetrisk og mødes korrekt under ærmegabet.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram. Det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

NB. Dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com

Størrelsesguide

Fortune Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15-25 cm i forhold til dit brystmål. Inden du går i gang med at strikke, bør du måle dit brystomfang med et målebånd. Læg 15-25 cm til dit brystomfang (afhængig af, hvor løs eller tætsiddende du ønsker din Fortune Sweater), og strik så den størrelse, der rammer dette mål bedst. Eksempel: Du måler dig selv til 95 cm rundt om brystet. Læg 15-25 cm til dette mål, og du får 110-120 cm. (95 cm brystomfang + 15-25 cm bevægelsesrum = 110-120 cm. Størrelse M med overvidde 114 cm ligger i dette interval).

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Overvidde: 95 (105) 114 (124) 133 (143) 152 cm

Længde: 53 (55) 58 (60) 61 (65) 69 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde med to tråde silk mohair i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller100 cm), strømpepinde 3 og 4 mm

Garnforslag: 175 (200) 225 (225) 250 (300) 325-350 g Silk Mohair fra Isager Garn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller 200 (225) 250 (250) 275 (325) 350-375 g Månestråle fra CaMaRose (25 g = 200 m)

Bemærk: Der strikkes med to tråde (garnforbruget angiver det totale garnforbrug).

Måske du også kan lide disse