Lun og feminin pigecardigan strikket i Snefnug
Drømmecardigan 4-9 år

Drømmecardigan 4-9 år

Pris 35,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

Drømmecardigan til piger er en feminin pigecardigan, der strikkes oppefra og ned i et halvpatent-mønster. Det, at modellen strikkes oppefra og ned, giver mulighed for at prøve modellen undervejs og regulere i længden på cardiganen og ærmerne.

Opskriften er meget udførligt beskrevet, pind for pind og strikkeren bliver guidet gennem strikketøjet. 

Cardiganen kan strikkes i den super bløde 
SNEFNUG, der består af 100% naturmaterialer (55% Baby Alpaca, 35% bomuld og 10% ekstra fin merinould).

Cardiganen findes også til de små i størrelse ½-3 år 
Drømmecardigan Mini og til de større på 10-15 år Vilmas cardigan, samt voksenstørrelse DRØMMECARDIGAN MY SIZE.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Dette er en trykt opskrift, og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF, kan du købe den hos CaMaRose.dk.

Størrelse: 4 (5) 6 (7) 8 (9) år.

Modellens færdige brystmål: Ca.  68  (71)  74  (74)  77  (80) cm.

Den færdige models længde: Ca.  46  (48)  51  (53)  56  (58) cm. Der måles fra opslagskant til aflukning

Garnforslag: SNEFNUG (50 g = 110 m) fra CaMaRose.dk. 

Vejledende garnforbrug: 250  (250)  250  (250)  300  (300)  svarende til 5 (5) 5 (5) 6 (6) nøgler Snefnug og 1 nøgle kontrastfarve (gælder alle størrelser).

Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 5 (60 cm eller længere) til halsribben og rundpind nr. 6 (60 cm eller længere) til bærestykket, underdelen og ærmerne. Strømpepinde nr. 5 til manchetterne og strømpepinde nr. 6 til lommeposerne.

Vejledende strikkefasthed: Ca. 13 m x 24 p = 10 x 10 cm i halvpatent på pind nr. 6. Ca. 15 m x 22 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind nr. 6.

Knapper: 4 stk. 25 mm.

Måske du også kan lide disse