
Ankers trøje - My size
- GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-
Ankers Trøje – My Size strikkes oppefra og ned. Bærestykket består af segmenter med rib efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Ærmerne strikkes til sidst på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Ankers Trøje er monteringsfri.
Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager
Dette er en trykt opskrift, og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF, kan du købe den hos: www.petiteknit.com
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Ankers Trøje – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 6-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. M, som har overvidden 102 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Trøjens overvidde: 92 (96) 102 (106) 116 (126) 136 cm
Længde:
Hel længde: 52 (54) 56 (60) 62 (62) 64 cm
Ærmelængde: 43 (44) 45 (45) 45 (46) 46 cm
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 og 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm); strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: 450 (450) 500 (550) 600 (650) 650 g Yaku fra CaMaRose (50 g = 200 m) eller Arwetta fra Filcolana (50 g = 212 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelt tråd og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug.