Hverdagsglimt og strikkeglæde

Hverdagsglimt og strikkeglæde

Hej derude og tak fordi, du læser med! 

Det er så hyggeligt at dele små og store tanker og drømme, glimt af hverdagslykke og et lille indblik i en hverdag som ung iværksætter/selvstændig som det jo så fint kaldes.

Når min webshop har fået sin fornødne opmærksomhed, åbningsdagen i butikken er forbi, pakkerne er sendt og I har fået svar på jeres søde beskeder. Ja, så venter en gård med dyr, som skal fodres, grøntsager der skal passes og en evigt lang række af spændende samt krævende projekter. Og et hus, der skal holdes på den rigtige side af rent og pænt. I hvert fald, så vidt muligt. 

Min interesse for plantefarvning af garn er genopstået, og planen er at kombinere de 4 fed Alpakka 2 fra Isager (en del af deres ufarvede Eco-Line Alpakka) sammen med en god portion birke-blade og grene. Det skulle give den smukkeste lyserøde farve, med et hint af koral. Begejstringsglæden bobler og forventningsglæden er stor!

Udover plantefarvning kredser mine tanker om at få lært at spinde på denne fine spinderokke. Jeg er lidt gammel af sind, erkender jeg – men det er så tiltalende ikke at skulle bruge andet end uld fra Erte og Bølle (vores to får), en karte, en spinderokke og lidt plantemateriale for at lave eget garn med de smukkeste farver. 

 

Strikkeliste slut April 20′

 
 

Og til slut..

Denne morgen føler jeg mig ekstra taknemmelig for:

  • At lære så mange skønne, skønne mennesker at kende gennem sociale medier
  • At mærke små fremskridt mod den butik og webshop, som jeg drømmer om at drive
  • Rolige morgener med yoga, meditation og strik
  • At jeg igen kan byde de lokale velkommen indenfor i min butik
  • Forår og sol, som giver forøget energi og en tankestrøm af idéer! 
 
 

Tak fordi I bestiller garn, kommenterer og følger med.

Må I have en skøn, skøn torsdag og nyde hver en maske på pindene.

 

De kærligste hilsener,

Maria Elstrøm, Strikkehjørnet Mariager