Novice Cardigan er klassisk enkel
Novice Cardigan har fine udtagninger i bærstykket på ryggen

Novice Cardigan - Chunky Edition

Pris 55,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

10 kr. i rabat ved samtidig køb af garn
NB – dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor, at du køber garn samtidig. Ved køb af opskriften uden garn tager vi et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Gebyret er allerede inkluderet i prisen, og hvis du også køber garn, fratrækker vi automatisk gebyret.
Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com.

Novice Cardigan – Chunky Edition strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke ribben i halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Cardiganen strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.

Novice Cardigan – Chunky Edition har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire pinde jævnt fordelt på bærestykket.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Cardigan – Chunky Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15 cm (dvs. at cardiganen bør være omtrent 15 cm større end dig i omfang). Det betyder, at hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. S, som har overvidden 103 cm. Dette giver dig et bevægelsesrum på 15 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Cardiganens overvidde: 96 (103) 107 (111) 123 (131) 141 (153) 163 cm

Længde: 54 (55) 56 (59) 60 (60) 61 (62) 63 cm målt midt bag

Strikkefasthed: 14 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 6 mm (80 cm), rundpind 7 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 6 mm

Materialer: 350 (400) 400 (400-450) 450 (450) 450-500 (500) 550 g Alpaca 3 fra Isager Yarn (50 g = 125 m) eller Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) strikkes sammen med 100 (100) 100-125 (125) 125 (125) 125 (150) 150 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 212 m) eller Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m). Bemærk, at der strikkes med to tråde samtidig (en tråd af den tykke og en tråd silk mohair).

Tilbehør: 6 knapper (ø = 23 mm)


Måske du også kan lide disse