April er en kort klassisk cardigan
April cardigan har bred rib på krop og ærmer
April cardigan

April Cardigan

Pris 55,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

10 kr. i rabat ved samtidig køb af garn
NB – dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor, at du køber garn samtidig. Ved køb af opskriften uden garn tager vi et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Gebyret er allerede inkluderet i prisen, og hvis du også køber garn, fratrækker vi automatisk gebyret.
Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com.

April Cardigan har V-udskæring og strikkes oppefra og ned. Bærestykket er konstrueret således, at der først strikkes skulderudtagninger på ret- og vrangside. Dernæst strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes et stykke med raglanudtagninger. Samtidig med dette strikkes udtagninger langs forkanterne, således at V-udskæringen dannes. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut samles m op langs forkanterne, i skuldrene og i nakken, og der strikkes en knapstolpe i rib. Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. 

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Størrelsesguide

April Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6-8 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 97 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 7 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Cardiganens overvidde: 91 (97) 101 (106) 118 (127) 137 (146) 158 cm

Længde: 53 (54) 55 (57) 59 (60) 61 (62) 63 cm (målt midt bag inkl. halskant)

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm

Materialer: 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 (350) 400 g Yaku fra CaMaRose (50 g = 200 m) sammen med 100 (100-125) 125 (125) 125-150 (150) 150 (175) 175 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m), 4 knapper (ø = 21-23 mm) 

Måske du også kan lide disse