Zipper Slipover har dejlig høj krave, der giver varme
Zipper Slipover går godt ud over skuldrene, så hele ryggen holdes varm
Zipper Slipover - oversize, høj krave og varmere hele skulderpartiet

Zipper Slipover

Pris 55,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

10 kr. i rabat ved samtidig køb af garn
NB – dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor, at du køber garn samtidig. Ved køb af opskriften uden garn tager vi et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Gebyret er allerede inkluderet i prisen, og hvis du også køber garn, fratrækker vi automatisk gebyret.
Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com

Zipper Slipover strikkes oppefra og ned. Halskanten strikkes i rib, der lægges dobbelt og strikkes ned. Herefter strikkes skuldrene med udtagninger på både ret- og vrangside, og der strikkes vendepinde for at danne halsudskæring. Forstykkernes masker sættes til hvile, mens ryggen strikkes. Herefter strikkes forstykkerne, og til sidst samles forstykker og ryg for at danne kroppen, som strikkes lige ned. Der strikkes en ribkant i ærmehullet ud fra opsamlede masker. Til sidst strikkes belægning til lynlåsen ud fra hvilende masker, således at lynlåsen også fremstår pæn fra vrangsiden. Lynlåsen monteres til sidst ved at sy den ind mellem de to lag strik.

Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram. Det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Størrelsesguide
Zipper Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 113 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens overvidde: 108 (113) 119 (121) 132 (141) 152 (161) 172 cm

Længde: 61 (63) 65 (66) 66 (67) 67 (68) 68 cm (målt midt bag eksklusiv halskant)

Strikkefasthed: 15 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

16 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 vr) på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed i ribkant nederst på kroppen)

21-22 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 vr) på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed på halsens ribkant)

Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (80 og evt. 100 cm), rundpind 4 mm (40 og 80 cm), strømpepinde eller rundpinde 4,5 mm

Materialer: 400 (400) 450 (450) 500 (500) 550 (550) 600 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) eller 400 (400) 450 (450) 500 (500) 550 (550) 600 g Lamauld 1/2 fra CamaRose (50 g = 100 m) strikkes sammen med 100 (100) 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 g Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m)  eller Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m). Lynlås 6 mm, 35 cm.

Zipper Slipoveren på billedet er strikket i Peruvian Highland Wool i farven Navy Blue fra Filcolana og Tilia fra Filcolana i farven Navy Blue.

Tilbehør: Lynlås 6 mm, 35 cm.

Måske du også kan lide disse