Hygge Sokker er nemme og hurtige at strikke og luner dejligt

Hygge Sokker

Pris
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 599,-

Hygge Sokker er en gratis opskrift fra Filcolana.
Design: Nanna Gudmand-Høyer

Opskriften her opstod, fordi jeg skulle lære et par af min mands veninder at strikke sokker på en weekend. For at være sikker på, at vi nåede igennem, konstruerede jeg et par sokker der strikkes på pind 4 mm, så det går rimeligt hurtig at strikke dem. Sokkerne er superanvendelige som tykke hyggesokker derhjemme og perfekte i gummistøvlerne ude.

Det er lidt forskelligt, om en strikker foretrækker at strikke rundt med 4 eller 5 strømpepinde. Jeg fortrækker at nøjes med at have maskerne fordelt på 3 pinde med undtagelse af, når jeg strikker hælen - der fordeler jeg maskerne på 4 pinde. Opskriften er beskrevet således, men du kan gøre, som du finder det lettest. Sokkerne strikkes oppefra og ned, dvs. du begynder med skaftet og slutter med tåen. Du strikker med dobbelt garn i hele arbejdet. Da opskriften er gradueret i mange størrelser, anbefaler jeg, at du tager en tush og markerer tallene for den størrelse du skal bruge.

Download opskrift: Hygge Sokker

Del gerne billeder af dit strik på Instagram - det vil glæde os, at du tagger  med #strikkehjoernetmariager #filcolana #filcolanaarwetta #filcolanatilia

 

STØRRELSER: 27-29  (30-32)  33-35  (36-38)  39-41  (42-44)  45-47

Vejledende pindestørrelse:  Strømpepinde 4 mm eller lang rundpind 4 mm til at benytte magic loop teknik

Strikkefasthed: 20 m og 32 p i glatstrikning på p 4 mm = 10 x 10 cm med dobbelt garn

Pindetykkelsen er kun vejledende. Har du flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde, har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde

Garnforslag: 60  (75)  90  (100)  115  (130)  150 g Arwetta fra Filcolana


Måske du også kan lide disse