Maude Tee - fin polo T-Shirt
Maude Tees knaplukning er strikket i dobbeltstrik
Maude Tee - den dobbeltstrikkede knaplukning bliver meget slot

Maude Tee

Pris 55,00 kr
/

  • GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP OVER 399,-

10 kr. i rabat ved samtidig køb af garn
NB – dette er en trykt opskrift og vi anbefaler derfor, at du køber garn samtidig. Ved køb af opskriften uden garn tager vi et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Gebyret er allerede inkluderet i prisen, og hvis du også køber garn, fratrækker vi automatisk gebyret.
Ønsker du opskriften som PDF kan du købe den hos: www.petiteknit.com.

Maude Tee strikkes oppefra og ned i ét stykke. Først strikkes kraven, dernæst bærestykket og til sidst krop og ærmer. Kraven strikkes rundt således, at den fremstår glatstrikket fra både for- og bagside. Blusens knapstolper strikkes med dobbeltstrik, så de fremstår i glatstrik fra begge sider. Der dannes halsudskæring ved hjælp af vendepinde. Selve bærestykket strikkes med raglanudtagninger.

Bemærk, at der i opskriften benyttes teknikker som Judy’s Magic Cast On, German Short Rows samt dobbeltstrik, og flere af teknikkerne bruges sideløbende med hinanden – derfor bør opskriften læses grundigt og trin for trin, særligt på bærestykket, mens man strikker.

Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram. Det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager

Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.

Størrelsesguide
Maude Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10 cm i forhold til dit brystmål (dvs. at blusen bør være ca. 10 cm større end dig i omfang). Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5 XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 99 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 9 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Blusens overvidde: 93 (99) 105 (110) 118 (128) 139 (149) 160 cm

Længde: 53 (55) 56 (59) 62 (63) 64 (66) 68 cm (målt midt bag uden krave)

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm med en tråd af hver kvalitet strikket sammen = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 cm, 2 stk 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (80 eller 100 cm), strømpepinde 3 mm (med mindre du strikker ærmer med Magic Loop-teknik)

Vores garnforslag: 200 (200-250) 250 (250) 250 (300) 300 (350) 350-400 g Yaku fra CaMaRose (50 g = 200 m) strikkes sammen med 100-125 (125) 125 (125) 125-150 (150-175) 175 (200) 200-225 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 212 m) eller Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m), 3 knapper (ø = 18-20 mm) 

Måske du også kan lide disse