GUDENÅ SJALET har et fint og meget enkelt mønster, der er nemt at strikke og helt uden skyggen af vrangmasker. Opskriften indeholder både et udførligt diagram samt en beskrivelse af sjalet pind for pind.
Sjalet på fotoet er strikket i YAKU (100% merinould), men det kan også strikkes i ØKOLOGISK SOMMERULD (70% økologisk merinould og 30% økologisk bomuld) eller PIMA BOMULD (100% bomuld).
Vi er altid nysgerrige på strik, så del gerne billeder af dine projekter på Instagram - det vil glæde os, hvis du tagger med @strikkehjoernetmariager og #strikkehjoernetmariager
Dette er en trykt opskrift, og vi anbefaler derfor køb af garn samtidig. Ønsker du opskriften som PDF, kan du købe den hos CaMaRose.dk.
Det færdige sjals vingefang: Lille sjal: 180 cm. Stort sjal: 210 cm, efter det er blevet blokket.
Garnforslag: YAKU fra CaMaRose (50 g = 200 m)
Garnalternativer: ØKOLOGISK SOMMERULD (50 g = 230 m) eller PIMA BOMULD (50 g = 200 m).
Vejledende garnforbrug: YAKU farve 1: 150 g svarende til 3 nøgler (lille sjal) og 200 g svarende til 4 nøgler (stort sjal) og farve 2: 50 g svarende til 1 nøgle
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 3,5 (100 cm).
Strikkefasthed: Ca. 24 m x 34 p = 10 x 10 cm på p nr. 3,5.